Information fra foreningen
Allerød Erhvervsklub støtter Blovstrød Outdoor Fitness
Formand for Allerød Erhvervsklub Bjarni Jørgensen mødte op hos Blovstrød Outdoor Fitness til en lille seance forud for aftenens træning mandag den 22. september for at overrække en check på 10.000 kr., som skal bruges til flere redskaber til træningen.
Læs mere her.
ACT Outdoor fitness fortsætter hele sommeren
Der har været ønske om at fortsætte træningen henover sommeren. Vi fortsætter derfor træningen til sædvanlig tid mandage og torsdage kl. 19-20 ved Blovstrødhallen. Der bliver sat særligt fokus på sixpack-musklerne og core-træningen, men vi skal nok nå hele kroppen igennem ved hvert træningspas.
Har du ikke prøvet ACT før, men har lyst til at se, hvad det er, så er tidspunktet lige nu det helt rette for at komme og prøve det af.
Blovstrøds U10’ere vandt mini-VM til Lynge Sporsfestival i weekenden
Blovstrød HF stillede op i stærkeste opstilling som selve Brasilien, da U10’erne var til mini-VM i anledning af DGI’s Sportsfestival, som blev afholdt i Lynge.
Det var en forrygende dag med indmarch om formiddagen, masser af håndboldkampe – og anden aktivitet – og en afslutning af de allerbedste, hvor Blovstrød som vinder af mini-VM-turneringen fik overrakt guldmedaljer ved en højtidelig ceremoni. Konceptet var bygget op om håndbold på en lille bane med en streethåndbold, hvilket gjorde kampene intense og udviklende – og ikke mindst tilskuervenlige med masser af mål.
Stort tillykke med guldmedaljerne til det stærke hold!
Se omtale i Allerød Nyt her.
På billedet ses (øverst fra venstre) Pelle Vedsmand (træner), Isabella Frost, Naja Døssing, Karoline Vinther Jørgensen, Tenna Landsperg (holdleder), (nederst fra venstre) Tobias Arvedsen, Phillip Døssing og Albert Landsperg.
Dorthe Johannsen kåret som Årets Træner 2013 af DGI Nordsjælland

Indvielse af udendørs fitness-redskaber
Blovstrød HF har i et år tilbudt udendørs fitness-træning efter princippet ACT (Avanceret CirkelTræning – læs mere her). Træningen har været en succes, og der har ikke været en eneste aflysning i løbet af året, heller ikke 24. og 31. december, hvor træningen dog var rykket fra den sædvanlige tid kl.19-20 til kl. 10-11.
Træningen udbygges nu med faste udendørs fitness-redskaber, som er opstillet uden for Blovstrødhallen.
Blovstrød HF takker i den forbindelse Nordeafonden og Velux’ medarbejderfond (VKR-fonden) for støtte til indkøb og opstilling af redskaber, samt NaturePlay, som har bygget og opstillet redskaberne.
Redskaberne er uden for træningstiden til fri afbenyttelse for borgere i Allerød og omegn.
Lederpris til Blovstrød HF’s formand
“En ildsjæl, der brænder for håndbold, børns udvikling og det at få en idrætsklub til at køre både som en klub i udvikling og økonomisk.”
Dette var en del af begrundelsen for, at Blovstrød HFs formand Lene Norden blev kåret som Årets Leder ved Allerød Kommunes årlige prisuddeling 5. marts 2012.