Outdoor Fitness

Kunne du tænke dig at:

N komme i bedre form – uden at skulle bruge mange timer i et indelukket fitness center?
N udvikle dig i din nuværende sport gennem sjov og alsidig konditions- og styrketræning?
N få varieret træning, der er skånsom mod skader og overbelastninger?
N træne udendørs hele året i vores naturskønne omgivelser omkring Blovstrød Hallen?
N lave nogle aktiviteter sammen med dine større børn?
 

Så er Outdoor Fitness i Blovstrød måske noget for dig?

Hvad får du ud af det?

Grundideen er at skabe en stærk krop – ikke at få store muskler, men en styrke som kan anvendes funktionelt i det daglige arbejde eller i forbindelse med andre sportsgrene. Træningen kan varieres, så det passer til den enkeltes fysiske formåen.

Vi har flyttet træningen udendørs i vores naturskønne områder omkring Blovstrødhallen, hvor vi også har opstillet nogle udendørs fitness-redskaber.

Træningen indeholder både konditionstræning og styrketræning, og der trænes med og uden redskaber. Vi har desuden krydret træningen med små lege og konkurrencer, hvor alle kan være med, så du vil både få en bedre kondition og øge din muskelstyrke. Samtidig vil du få en masse sjov med de andre på holdet. Du får derfor både alsidig træning af din krop og en masse frisk luft. Træningen er desuden velegnet som supplement til andre sportsgrene, fx boldspil.

Træningen er også velegnet til dig, der fx på grund af skader ikke kan dyrke hård sport eller kontaktsport, men savner det sociale samvær og fællesskabet på et hold.

Træningen er for alle fra 15 år og opefter. Du kan derfor tage dine større børn med og få en sjov træning sammen med dem

Hvilke træningsredskaber bruger vi?

Vi tilbyder varieret træning med en række forskellige mobile og faste redskaber. Du vil prøve kræfter med kettlebells, medicinbolde, elastikker, stepbænke, reb, traktordæk og TRX og meget mere. Desuden er der også øvelser med egen vægt.

De faste redskaber er opstillet på området bagved Blovstrødhallen. Der er pull up-stativer, klatrenet og balancebomme mv.

Se mere om vores udendørsfaciliteter her.

Hvor og hvornår træner vi?

Vi træner hver mandag og torsdag kl. 19-20. Mødestedet er Blovstrødhallen. Vi træner i området omkring hallen alt efter vejr og vind. Der aflyses ikke på grund af vejret.

Tilmelding og kontingent

Du tilmelder dig hos en af vores instruktører, se nedenfor. Du har mulighed for at komme et par gange og prøve træningen, før du melder dig ind.

For træning en gang om ugen, enten mandag eller torsdag, er kontingentet 350 kr.
For træning to gange om ugen, både mandag og torsdag, er kontingentet 500 kr.

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores instruktører:
Lisbeth på 40 43 41 69 eller lisbeth.jorgensen@velux.com
Henning på 24 68 45 50 eller henningblakpedersen@live.dk

“Man skal være glad, når man kommer, og endnu gladere, når man går hjem igen.”